Det var den klare melding fra en handlekraftig direktør for et multiforsyningsselskab, da jeg talte med ham i fredags. Så kort og korrekt kan det siges – og det ligger selvsagt i sagens natur, at det også skal ske effektivt.
Men hvad skal der til, for at reducere gennemløbstiden på IT-projekterne, sikre sig gevinsterne og ikke mindst en høj omkostningseffektivitet og tilpasningsevne i den fremtidige daglige drift.
Svaret findes tit i anskaffelseskravene, når der skal anskaffes nye IT-systemer. Her byder traditionen, at alle erfaringerne med ”det gamle system” iagttages og de potentielle nye løsningers funktionalitet afdækkes, hvorefter hovederne lægges i blød for at præcisere det, der måtte mangle.
Resultatet er alt for ofte alenlange kravspecifikationer og indkøb af overvægtige IT-systemer, med alt for omfattende funktionalitet og måske endda datamæssigt silogjorte. De er dyrere at anskaffe, sværere at implementere og mere krævende at drifte og vedligeholde.
Hvad ville der ske, hvis man fokuserede på at anskaffe ”ultraslanke” IT-systemer, hvis funktionalitet er målrettet til REGISTRERING (med tilhørende validering, forædling og kvalitetssikring) af de relevante data inden for fagområdet??
Og hovedparten af funktionaliteten relateret til indsamling og integration af data samt dataanalyser, visualisering og rapportering til den brede brugerskare overlades til en dedikeret data- og analyseplatform? Så man undgår integrationsspagetti a la i figuren til venstre (en IRL-situation i et dansk forsyningsselskab)……
Svaret er givet; potentialet omhandler bl.a. en markant reduktion i investering og driftsomkostninger, reduceret leverandørbinding, større omstillingsevne og længere systemlevetid. Og samtidig kommer I også i bedre digital kontrol!
Derfor deltager vi i ARTOGIS aktivt i udviklingen af og værdiskabelsen med FDAP (Forsynings Data og Analyse Platform); en Premium IT-platform i open source, baseret på Microsofts cloudteknologier. Nogle af DK’s større energi- og forsyningsselskaber deltager i FDAP-netværket, og dermed på forskellig vis i platformens udvikling og vækst.
Nysgerrig på FDAP-perspektiverne? Så er jeg til rådighed 😊.