FDAP # 04:  OPEN SOURCE ER FAKTISK EN GOD FORRETNING, for alle!!

I ARTOGIS har vi fået en giga-spændende mulighed for at deltage i den fortsatte udvikling af og værdiskabelse med FDAP (Forsynings Data og Analyse Platform); en Premium IT-platform i open source, baseret på Microsofts cloudteknologier. Flere af DK’s større energi- og forsyningsselskaber deltager i FDAP-netværket, og dermed på forskellig vis i platformens udvikling og vækst.

Og, der er faktisk overordentlig gode argumenter for open source-filosofien. Her er mit bud på de 3 tungestvejende argumenter af forretningsmæssig karakter, set i et FDAP-perspektiv:

#1: Høj omkostningseffektivitet, idet anskaffelsen og brugen af løsningerne ikke er 1:1 forbundet med licensinvesteringer og abonnementsudgifter. Effektivitetsgevinsterne øges ved, at nye løsninger stilles vederlagsfrit til rådighed for omverdenen – hvorfor andre aktører gerne gør det samme. Også opskalering af anvendelsen vil ofte være billigere. Deleøkonomi kan altså noget!

#2: Uafhængigheden af kommercielle licenseringsprincipper gør det lettere (og billigere) at konkurrenceudsætte og skalere anvendelsen af FDAP og dens løsninger. FDAP arkitekturen åbner også for hybride teknologistrategier, der altid bør være en topprioritet i digitaliseringen!

#3: De 4 aktuelt gældende IP-modeller for FDAP-løsninger åbner for et frit marked, hvor både små og store leverandører kan være med. Det giver frihed til at vælge, både kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Alt andet lige får kunderne en bedre service, og flere får mere, både inspiration, fælles viden og styrket forretningsfundament.

Nysgerrig på FDAP-perspektiverne? Så er jeg til rådighed 😊.