I ARTOGIS har vi fået en giga-spændende mulighed for at deltage i den fortsatte udvikling af og værdiskabelse med FDAP (Forsynings Data og Analyse Platform); en Premium IT-platform med løsninger i open source, baseret på Microsofts cloudteknologier. Flere af DK’s større energi- og forsyningsselskaber deltager i FDAP-netværket, og dermed på forskellig vis i platformens udvikling.
Og, der er som bekendt overordentlig gode argumenter for open source-filosofien. Her er mit bud på de 3 tungestvejende argumenter af idealistisk karakter, set i et FDAP-perspektiv:
#1: Vidensdeling skaber engagement og innovation: Det er inspirerende at være en del af et fællesskab på samme mission, hvor viden flyder frit og egen indflydelse på udviklingen og fremtiden er stor. Mange kræfter i forening tænker bedre, bredere og mere innovativt end få!
#2: Frit fælleseje skaber sammenhængskraft og strategisk tænkning: Tænk f.eks. på, hvad og hvor DK ville have været uden andelsbevægelsen, fagbevægelsen og erhvervslivets organisationer. Når flere aktører forener kræfterne i fællesskabets interesser, så bliver resultatet både bredere anvendeligt og mere langtidsholdbart!
#3: Høj fleksibilitet og hastighed i digitaliseringen, idet det er muligt for alle at optimere og videreudvikle løsningerne. Det gælder både ift. kildekode, funktionalitet, sikkerhed og performance – og således til direkte gavn for brugeroplevelsen og den samlede værdiskabelse! Muligheden omfatter også de aspekter, der ellers kunne være kommercielt mindre interessante at forbedre.
Og jow, så er der jo også det med frivillighedens kræfter….😉.
Hvis du er nysgerrig på FDAP-perspektiverne, så er vi til rådighed… 😊