FDAP # 02: GENERISKE IT-LØSNINGER STYRKER TCO

I ARTOGIS har vi fået en giga-spændende mulighed for at deltage i den fortsatte udvikling af og værdiskabelse med FDAP (Forsynings Data og Analyse Platform); en Premium IT-platform, baseret på Microsofts cloudteknologier.

Som det vil være mange bekendt, deltager flere af DK’s større energi- og forsyningsselskaber i FDAP-netværket, og bidrager dermed på forskellig vis og på open source-basis til platformens udvikling. 

Den generiske opbygning af FDAP åbner nemlig også mulighed for at arbejde individuelt, dvs. ”i flere hastigheder” og på differentieret teknologisk set-up.

Det er almindelig (aner)kendt, at IT-platforme, der understøtter generiske og konfigurerbare IT-løsninger, kommer med større fleksibilitet og tilpasningsevne – altså en robusthed til gavn for længere levetid.

Alt andet lige giver forlængede levetider også en bedre totaløkonomi for de enkelte komponenter og løsninger på platformen, set over hele levetiden (TCO). Bl.a. fordi det bliver dyrere og dyrere at udskifte applikationer, jo ”tættere vi er på brugerne”. Det kan f.eks. være en følge af, at omstilling til nye brugergrænseflader, helt andre arbejdsgange og ændret funktionalitet skaber behov for ”omskoling”, og ydermere afstedkommer tabt produktivitet og forhøjet risiko for fejl.

Dertil gælder jo, at vi som mennesker ikke altid er lige begejstrede for forandringer – og da slet ikke de forandringer, som andre har fundet på at indføre…😉.

FDAP fundamentet er i øvrigt så generisk og robust designet, at der ikke er sektorspecifikke bindinger. Platformen er derfor også et strategisk interessant valg, når det gælder data- og analyseplatform til andre brancher. Det åbner mulighed for at styrke den kritiske masse på FDAP, til gavn for alle – og for TCO for alle aktører på platformen!

Interesseret i data- og analyseplatforme? Så tag endelig fat i os for en intro til FDAP…😊