I ARTOGIS har vi fået en giga-spændende mulighed for at deltage i den fortsatte udvikling af FDAP (Forsynings Data og Analyse Platform); en Premium IT-platform, baseret på Microsofts cloudteknologier.
Et af grundprincipperne heri er at tilgodese, at energi- og forsyningsselskaber kan få meget stor gavn af at dele arkitektur, integrationer og løsninger. FDAP er derfor i udstrakt grad licenseret under Apache 2.0, der både tager hensyn til fri anvendelse hos kunderne og de kommercielle aspekter hos leverandørerne.
Der er med andre ord en let adgang til et fælles virke, både ift. udvikling af platform, algoritmer, modeller og løsninger og drift af samme! Målet er at tilføre alle aktører ny værdi i form af deleøkonomi, styrket vidensdeling og øget agilitet.
Desuden sikrer open source-filosofien, at kunderne opnår en høj grad af leverandøruafhængighed og øget konkurrence udsættelse, idet langtidsbinding til en proprietær (lukket) IT-platform undgås.
Derfor er FDAP blevet en central del af ARTOGIS’ nye strategi. Vi har jo været ambassadører og forkæmpere for open source-løsninger siden 2015 – og siden 2024 altså også på Microsoft teknologier.
Interesseret i data- og analyseplatforme? Så tag endelig fat i os for en intro til FDAP…😊